Så er der hul igennem the Great Chinese Firewall, vores amerikanske VPN-forbindelse kører på skinner, og jeg skynder mig at uploade et par billeder fra vores nu efterhånden ikke helt så nye lejlighed længere. Ikke så mange kommentarer andet end at vi er blevet rigtigt glade for den - inklusiv vores japansk-inspirerede entré med indlagte sten i gulvet og de omvendte vaser over spisebordet. Bortset fra en række kinesiske must-have's er det faktisk vores egne møbler - omhyggeligt udvalgt i Ikea, da vi desværre ikke har en lang række lækre kinesiske møbel-butikker til vores rådighed. Skal man købe møbler, skal man til Macau eller lede lidt mere ihærdigt i Shenzhen-forstæderne, end vi har gidet gøre.Det skal siges, at vi har en del kinesiske møbler allerede - som står i lejligheden på Frederiksberg, der pt. er beboet af en udstationeret inder. Han er ved at dø af kulde og har to små børn, der ikke tør gå ud, fordi de er bange for sneen. Jeg har prøvet at forklare, hvordan han skal bruge den lys-terapi-lampe, jeg lod stå til hans familie, men det fangede han vist ikke helt. Han savner vist bare Indien. Og vi kan godt forstå ham - herude lover de endelig varmere temperaturer igen efter en efter statistikken alt for kold vinter, og vi glæder os til temperaturer omkring de 25 sidst på ugen :-)
Benytter desuden lejligheden til at fortælle om en biograftur. Vi var inde og se Avatar i går - vi skulle pludselig skynde os, da den kinesiske regering vil tage den af plakaten til fordel for en kinesisk propagandafilm om Confucius. Desuden er indholdet ikke politisk korrekt - det minder efter sigende for meget om historien om de menneskemasser, man har tvangsforlyttet fra landet i forbindelse med diverse projekter som for eksempel den store dæmning. Kineserne nægter selvfølgelig. Som de også nægter, at internettet ikke er frit. Hmmmm. Vi skal nu stadig en tur over USA for at besøge denne blog, You Tube eller Facebook.Anyway. Internettet herude er ekstra svært tilgængeligt for os, når det handler om ganske enkle ting som fx at bestille biografbilletter. Af den simple grund, at alt er på kinesisk - og Google Translate kan altså IKKE løse problemet. Så vi fik vores kinesiske kontakt til at købe billetter til os - hun kendte én, der kunne skaffe dem billigere, og det var en længere proces. Selv biografbilletter er der altså parallelmarked for ;-)
Biografen var en smule svær at finde, så vi spurgte en politimand om vej - han endte med følge os helt derhen, og jeg fik faktisk på mit nylærte kinsisk spurgt ham, om han havde set den. Blev helt høj over, at han forstod det. Da vi endelig kom ind i salen, fik vi behov for hjælp igen - sæderækkerne var nemlig også kun på kinesisk! Og når man er på den anden side af 5, er de altså ikke til at gennemskue. Heldigvis hjalp en "indfødt" os endnu engang, og vi fik plantet os, og børnene fik popcorn (med sukker....). God film forøvrigt, kun afbrudt af smasken og mobiltelefonsamtaler - en smule "ma ma hu hu" måske (oversat "hest hest tiger tiger" - eller modsat - og betyder "så som så" - eller noget i den retning). Da vi kom hjem, ringede vores kinesiske kontakt for at høre, hvordan det var gået. Om vi havde kunnet finde ud af det. Hun lød bekymret.At være så umyndiggjort, at vi ikke engang kan gå i biffen uden (politi)eskorte er efterhånden ved at gå os en smule på nerverne, og vi har sat turbo under vores kinesisk-undervisning. Det er frustrerende - men vi SKAL altså lære det. Ambitionsniveauet er, at vi skal kunne begå os. Ikke føre lange samtaler (det kommer vi alligevel aldrig til) men begå os "i trafikken". Der er lang vej endnu. Og det koster blod, sved og tårer - også hos vores kinesisk-lærer (den samme som hjalp os i biografen), som er bange for Ulrik, der bliver meget sur, når han ikke kan finde ud af det - og ser meget ond ud... synes hun.
Men nu er det altså sagt og offentliggjort: "Wo men shua djong weng!!!!" Vi taler kinesisk.... eller noget i den retning, men uden alle accenterne og kun i helt sikkert forkert stavet lydsprog, som kineserne i øvrigt ikke forstår...
No comments:
Post a Comment