En tur i vores nye lejlighed - og i biffen på kinesisk

Så er der hul igennem the Great Chinese Firewall, vores amerikanske VPN-forbindelse kører på skinner, og jeg skynder mig at uploade et par billeder fra vores nu efterhånden ikke helt så nye lejlighed længere. Ikke så mange kommentarer andet end at vi er blevet rigtigt glade for den - inklusiv vores japansk-inspirerede entré med indlagte sten i gulvet og de omvendte vaser over spisebordet. Bortset fra en række kinesiske must-have's er det faktisk vores egne møbler - omhyggeligt udvalgt i Ikea, da vi desværre ikke har en lang række lækre kinesiske møbel-butikker til vores rådighed. Skal man købe møbler, skal man til Macau eller lede lidt mere ihærdigt i Shenzhen-forstæderne, end vi har gidet gøre.

Det skal siges, at vi har en del kinesiske møbler allerede - som står i lejligheden på Frederiksberg, der pt. er beboet af en udstationeret inder. Han er ved at dø af kulde og har to små børn, der ikke tør gå ud, fordi de er bange for sneen. Jeg har prøvet at forklare, hvordan han skal bruge den lys-terapi-lampe, jeg lod stå til hans familie, men det fangede han vist ikke helt. Han savner vist bare Indien. Og vi kan godt forstå ham - herude lover de endelig varmere temperaturer igen efter en efter statistikken alt for kold vinter, og vi glæder os til temperaturer omkring de 25 sidst på ugen :-)

Benytter desuden lejligheden til at fortælle om en biograftur. Vi var inde og se Avatar i går - vi skulle pludselig skynde os, da den kinesiske regering vil tage den af plakaten til fordel for en kinesisk propagandafilm om Confucius. Desuden er indholdet ikke politisk korrekt - det minder efter sigende for meget om historien om de menneskemasser, man har tvangsforlyttet fra landet i forbindelse med diverse projekter som for eksempel den store dæmning. Kineserne nægter selvfølgelig. Som de også nægter, at internettet ikke er frit. Hmmmm. Vi skal nu stadig en tur over USA for at besøge denne blog, You Tube eller Facebook.

Anyway. Internettet herude er ekstra svært tilgængeligt for os, når det handler om ganske enkle ting som fx at bestille biografbilletter. Af den simple grund, at alt er på kinesisk - og Google Translate kan altså IKKE løse problemet. Så vi fik vores kinesiske kontakt til at købe billetter til os - hun kendte én, der kunne skaffe dem billigere, og det var en længere proces. Selv biografbilletter er der altså parallelmarked for ;-)


Biografen var en smule svær at finde, så vi spurgte en politimand om vej - han endte med følge os helt derhen, og jeg fik faktisk på mit nylærte kinsisk spurgt ham, om han havde set den. Blev helt høj over, at han forstod det. Da vi endelig kom ind i salen, fik vi behov for hjælp igen - sæderækkerne var nemlig også kun på kinesisk! Og når man er på den anden side af 5, er de altså ikke til at gennemskue. Heldigvis hjalp en "indfødt" os endnu engang, og vi fik plantet os, og børnene fik popcorn (med sukker....). God film forøvrigt, kun afbrudt af smasken og mobiltelefonsamtaler - en smule "ma ma hu hu" måske (oversat "hest hest tiger tiger" - eller modsat - og betyder "så som så" - eller noget i den retning). Da vi kom hjem, ringede vores kinesiske kontakt for at høre, hvordan det var gået. Om vi havde kunnet finde ud af det. Hun lød bekymret.

At være så umyndiggjort, at vi ikke engang kan gå i biffen uden (politi)eskorte er efterhånden ved at gå os en smule på nerverne, og vi har sat turbo under vores kinesisk-undervisning. Det er frustrerende - men vi SKAL altså lære det. Ambitionsniveauet er, at vi skal kunne begå os. Ikke føre lange samtaler (det kommer vi alligevel aldrig til) men begå os "i trafikken". Der er lang vej endnu. Og det koster blod, sved og tårer - også hos vores kinesisk-lærer (den samme som hjalp os i biografen), som er bange for Ulrik, der bliver meget sur, når han ikke kan finde ud af det - og ser meget ond ud... synes hun.

Men nu er det altså sagt og offentliggjort: "Wo men shua djong weng!!!!" Vi taler kinesisk.... eller noget i den retning, men uden alle accenterne og kun i helt sikkert forkert stavet lydsprog, som kineserne i øvrigt ikke forstår...

新年快乐

Ja ja, det er meget længe siden. Nogle læsere har vi da, for det er der nogen, der har bemærket. Men vi er hverken gået under jorden eller druknet i censur - vi er simpelt hen druknet i travlhed, som jeg her skal forsøge at give et overblik over.

Først og fremmest fik vi besøg af Ulriks far. Han skal selvfølgelig ikke have skylden for, at jeg ikke har skrevet på bloggen så længe, men hvis jeg skal fortælle, hvad der er sket siden sidst, så er det altså her, jeg skal starte. Som det kan ses på billedet, så integrerede han sig virkelig godt. Og vi fik en rigtig dejlig uge sammen, før Jens rejste videre til Thailand for at fejre jul.

God idé! Det ville vi også gerne have gjort, men for det første skulle Ulrik arbejde, og for det andet havde vi lige en flytning, der skulle klares. Den gik nu ganske let og smertefrit med lokal arbejdskraft fra det nærmeste hjørne, og vi er blevet rigtigt glade for den nye lejlighed!

Jeg ved godt, at det er et tabubelagt emne, men juletræer i plastik er altså en genial opfindelse. Da vi endelig, efter 4 dages forhandlinger med supermarkedet om, hvis problem det var, at der ingen juletræsfod var, kunne folde vores træ ud, blev vi super begejstrede. Man sætter grenene lige som man vil, der er ingen skævheder, nålene bliver siddende på, og når man er færdig med træet folder man der sammen og pakker det ned til næste år. Vi gør virkelig livet besværligt for os selv i Danmark ;-)

Det blev en meget traditionel jul med kalkun med pæbler (det kalder vi den kinesiske mellemting mellem æbler og pærer), brunede kartofler og riz à l'amende. Gaven var to poser Haribo... som Ulrik vandt, verden kan være uretfærdig. Heldigvis vandt Clara dem tilbage, da vi prøvede igen dagen efter med Wayne, vores amerikanske ven, som synes, at riz à l'amende er noget ulækkert noget. Det er det også. Især uden kirsebærsovs, som det ikke lykkedes os at finde herude. Alt i alt en god jul med glade børn, gode gaver, lækker mad.... og sol.... når man først har prøvet jul i klip-klapper er man altså ligeglad med, om den er hvid eller ej. Så er det sagt. Men børnene er vist ikke enige ;-)

Nytårsaften fejrede vi hos os med Jan og Betina og deres to små drenge. Ulrik sad fast i trafikken men nåede det lige... Det blev en hyggelig og stille aften - i bogstaveligste forstand, for kineserne gider altså ikke bruge deres krudt på vores nytårsaften. Ikke så meget som en enkelt kineser, blev det til. Så vi venter på deres nytår i februar. Skik følge eller land fly ;-)

D. 2. januar fik vi så besøg af Dorte og Oscar fra Vietnam. Det var super at se dem her :-) Joachim og Oscar er gamle bedste venner, og de snakkede hele ugen... Dorte og jeg er også gamle bedste venner, så det gjorde vi også, og jeg savner hende allerede... Håber vi når at tage et smut til Hanoi og besøge dem, før de vender tilbage til Danmark til sommer.

Hvad ellers? Tjae, byen er præget af hængt kat for tiden. "Just hanging out", siger Ulrik om katteskeletterne rundt om i bybilledet. Kineserne spiser kat sammen med meget lange slanger. Det symboliserer drage og tiger. Jeg ved ikke, hvad der er værst. Ulrik har lige spist noget på flyveren, hvor der var tænder i. Han vil ikke vide det :-)

Der er meget mere at fortælle, men vores forbindelse er dårlig og smider mig af nettet hele tiden, så det må blive i næste post. Jeg har også en del interessante billeder...

Indtil da kommer her en tekst, som man kan filosofere lidt over. Det er fra et skilt på en græsplæne uden for Shenzhen Airline's kontorer. Det er muligt, piloterne ikke drikker her, men så ryger de altså et eller andet mærkeligt....

"The fragrant grass is blue and green, what is stepped on to bear".

Smukkere kan det vist ikke siges, vel?

Og så Godt Nytår forresten. Det er det, der står i overskriften. Tror jeg!