Hej!Jeg hedder Anna Clara - bedre kendt som Anna. Jeg er flyttet til Kina for at bo hos min far, min stedmor, Mette, og min to stedsøskende, Joachim og Clara. Jeg er startet på en international skole ved navn QSI, hvor der går over 50 forskellige nationaliteter. Dog har jeg ikke mødt andre danskere end mig selv – kun nogle få svenskere.
Nu har jeg boet herude i en måned, og har haft en hurtig og hård start i skolen. Med opgaver kastet i hovedet allerede fra den første uge. Det hele har været meget overvældende og har krævet en hurtig omvending fra min mindre hardcore dagligdag i DK. Men allerede arbejder jeg samtidig dristigt med indretning af mit værelse, guitarspil, indkøbsplaner og venner. Jeg har fået min egen scooter at drøne rundt på, men det er bare med at holde tungen lige i munden i den kinesiske trafik (bare rolig mor, kører altid med hjelm) ;).
Maden var svær at vænne sig til i starten. Der gik flere aftener, hvor den ikke ville glide ned, og jeg bare ventede, til de andre var færdige med at spise. Men det er jeg heldigvis kommet over, og fået min appetit igen. Selvom kinesisk mad bestemt ikke står øverst på min mad-prioriteringsliste. Til gengæld er det nemt at vænne sig til, hvor billigt tingene er herude.
Skolen herude fylder lang mere end i Danmark. Herude bliver du nødt til at acceptere, at skolen er en livsstil, ikke bare noget som skal overstås. I starten dømte jeg det amerikanske skolesystem meget hårdt. Men efter at have givet det et par uger, rykket rundt på nogle fag, har min mening ændret sig en smule. Skolesystemet herude er strengt. De tager afstraffelses-midler i brug, som vi ikke har villet kende til i Danmark i mange år. På min skole kalder de det ”zero-hour”, deres form for eftersidning. Vi skal bare møde en time før i skole, i stedet for efter.
Dagene er lange, jeg går i skole fra 08:30 til 16:00 hver dag. Så er der forskellige sportsaktiviteter, man kan melde sig til efter skole. Når jeg får gjort det, vil jeg først være hjemme kl. 18:30 tre gange om ugen. Men det er der, alt det sociale foregår. QSI forventer desuden, at man laver minimum 5 timers lektier om ugen, men jeg kan allerede her sige, man minimum skal afsætte to timer dagligt.
Så har vi også noget, der hedder "community service". Det er hvor vi skal arbejde frivilligt. På secondary (som er den skole, jeg går på, for 9. klasser og op) skal vi indsamle i alt 35 timer på et år. Ellers får vi frataget muligheden for at have aktiviteter efter skole, hvis vi er for langt bagud.
Det er meget amerikansk, med skoleskabe, cafeterie/kantine, mr. And mrs. Og meget mere. Nogle gange kan man forestille sig, at man er med i en amerikansk film. Vi er inddelt i 4 forskellige klassetrin. Der er ”freshmans” (9. klasser, som er secondary 1), sophomores (10. klasser, sencondary 2, som jeg er), juniors (secondary 3) og seniors (secondary 4). Jeg skal nok forklare mere om, hvordan det amerikanske skole system fungerer.
Jeg har i det hele taget mange flere historier at fortælle, fx om den første dag, hvor jeg havnede i det forkerte klasselokale, eller da den kinesiske parkeringsvagt sladrede til lærerne, da en af mine venner og jeg kom kørende hen til parkeringspladserne (som man ikke må, selvom der ikke er noget/nogen man køre ind i!). Eller da jeg mindede en lærer om nogle lektier, vi havde fået for, ved diskret at lægge dem frem på bordet, så hun kom i tanke om dem. De andre i klassen havde glemt alt om dem - så de fik en zeor-hour. Men alt det og meget mere skal jeg nok skrive om senere. Nu vil jeg nyde de sidste timer af min weekend, før skole-racet starter igen.
Det kommer sikkert ikke som en overraskelse, og vi har tidligere været inde på det her på bloggen - kommunikationen med kineserne er langt fra enkel. Faktisk er den nogen gange så kompliceret, at vi simpelt hen giver op (ja, vi prøver stadig at lære kinesisk, men der er lang vej endnu!).
