Vov-vov

Fik jo nævnt at hundesæsonen er sat ind så hermed et par stemningsbilleder fra vores lokale marked.

En "kinesisk halvtredser" kalder Ulrik det:

Og lige til at sætte tænderne i:

Fransk visit

Så har vi igen haft besøg hjemmefra - denne gang af Joachims ven Johan fra Den Franske Skole og hans mor Susanne, min trofaste pilatesveninde :-) De var hos os fem-seks dage, før de tog videre til Hong Kong, og det var en super fornøjelse for os af vise dem "Mainland China".


Det var en oplevelse for Joachim at vise sit nye liv frem til en "gammel ven" og ren glæde for mig at dele en masse tanker om kinesiske spidsfindigheder med Susanne. Vi fik taget ture på scooteren og på bjerget, gået en masse i kvarteret, masseret ømme muskler og besøgt både det lokale marked og tivoli, før "globetrotterne" tog videre på nye eventyr i Hong Kong.


Nu har hverdagen sat ind igen - sammen med efteråret som bringer tørt, klart og "køligt" vejr med sig. I næste uge lover de helt ned til 24 grader, og jeg har for første gang haft en trøje på, når jeg kører scooter. Det er en dejlig sæson. Solen står nu lavere, så den rammer vores balkon, himlen er høj og blå, og da Clara og jeg kørte til fodbold for lidt siden, var vi ikke helt våde af sved. Ulrik er netop landet fra Ho Chi Minh, Joachim er færdig med sin matematik, og i eftermiddag skal vi til October Fair på skolen. Det er hverdag og weekend - vi føler os hjemme og glæder os til, at flere kommer "hjem" til os :-)

Familieforøgelse

Så er der nyt på familiefronten herude fra - vi har nemlig lige haft besøg af seniorerne i børneflokken, Anna og Henrik, og deres mor Vibeke. Ti dejlige dage som gik alt, alt for hurtigt - fra vi hentede dem ved færgelejet i Shekou, og til vi satte dem på lufthavnstoget i downtown Hong Kong mættede af indtryk (samt en masse mærkelig kina-mad).

Det blev til sightseeing, shopping, massage en masse samt ikke mindst fire ture på Nanshan-bjerget tidligt om morgenen, hvor aftenens udskejelser hurtigt blev forbrændt. Energiniveauet var i top - der blev gået, cyklet og fræset rundt på scooteren. Særligt Anna nød at mærke vinden i håret, når hun sad bag på Ulrik på vej ud i byen for at kigge efter mærkelige ting (som Anna har det med at mangle og få et pludseligt behov for :-)).

Vi var i det hele taget imponerede over vores gæsters appetit - både på oplevelser og på kinesisk mad. Guderne skal vide, at vi prøvede at skræmme dem ved at sætte den ene stærke og ikke mindst stærkt lokale ret foran dem efter den anden. Men de blev ved med at synes, at kinesisk mad er fantastisk - selv efter en tur på det lokale marked, hvor hundesæsonen nu er sat ind (se senere post). Det smagte vi dog IKKE. Selv Henrik, som ellers ikke var til at få til at kapitulere overfor mærkværdighederne i de lokale retter, ville "vove" (bemærk ordspillet - Anna, den kunne du have fundet på!) sig ud i hunderetterne. Så vi holdt os til vandmand. Det eneste positive ved at vores kina-venlige gæster nu er rejst er, at vi kan få lov til at spise pasta og pizza ind imellem ;-)

Det var skønt at have dem her. Skønt at dele vores oplevelser med dem. Interessant at tale kinesisk historie med Henrik, som er midt i "Vilde Svaner". Sjovt at se dem grine over de mange kinesiske mærkværdigheder. Dejligt at se deres overskud, når de for femogtyvende gang blev bedt om at smile til fotograferne - de lokale kinesere, som ville have billeder af en flok aliens (bemærk at Clara er højere end den ca. 100-årige kineser, som bad om at få taget et billede - og som formentlig ikke har set mange udlændinge i sit liv!).

Heldigvis fik vi også tid til bare at være hjemme og at være familie - Henrik indtog sofaen (selv om den er stor, var det ret mange siddepladser det gik ud over), og Anna fik øvet nogle nye numre på guitaren med Ulrik.

Ikke mindst blev der også tid til at tale fremtid. Anna blev vist rundt på den internationale skole herude af naboernes svenske dreng, og heldigvis blev hun ikke skræmt væk. Hun efterlod i hvert fald et par sko - samt en foreløbig hensigtserklæring om at komme ud og bo nogle måneder hos os efter sommerferien og prøve, hvad det vil sige, at gå i en international skole. Henrik håber vi at indfange med hans rygsæk, når han efter endt gymnasium sikkert skal ud og udforske verden og forhåbentlig tager et længere stop hos os.

Det var trist at sige farvel og der blev tudet godt i taxien, efter at vi havde vinket farvel i Hong Kong. Heldigvis ses vi snart igen! Vi er super glade for at have delt nogle rigtigt dejlige dage med dem - og vi glæder os allerede til deres næste besøg :-)

Kinesisk fødselsdagsvagt :-)

Ungdomsoprør?

A propos foregående post om Kinas storhed (der var ifølge medierne her ingen grænser for udlandets beundring af paraden!!!) kommer her et par uddrag af ungdommens syn på deres liv og deres land. De er taget fra vores lokale avis, Shenzhen Daily, som i nogle uger har kørt en journalistskole for unge, skrivelystne kinesere. Temaet var givet på forhånd: "My belowed country, my belowed school". Vil ellers lade citaterne tale for sig selv. Delte dem med børnene og fik en snak om kulturforskelle, der er til at tage og føle på. Hvis de ikke opfører sig ordentligt, sætter vi dem i en kinesisk skole :-)

Inden ordet gives videre til de kommende generationer, lige et citat fra samme avis om paraden:

"Nearly 5,000 soldiers will march past the nation's leaders. They will be grouped partly according to height, with no variation of more than six centimeters. They will march at an exact pace of 116 steps a minute and it will take each column one minute and six seconds to march past the top leaders at the main podium."

Og så til fremtidens parade-deltagere:

"A wonderful school day"
"I am happy because I have a lovely school. I am proud because I have a lovely country! Every morning my school is full of vigor when the sun shines. Listen! The small birds are twittering in the trees. Look! The willow leaves are dancing in the breeze. What a beautiful picture (...) When the school bell rings, the campus becomes quiet. A moment later, the sounds of reading come from classrooms. How wonderful they are! How lucky I am to study in such an environment. I love my school! However, what makes me more proud is that I have a lovely country - China. My lovely country has a vast land and rich mineral resources with a civilization of 5,000 years. This year is my country's 60-year-old birthday. I want to study hard in my lovely school. When I grow up, I want to make contributions to my country."

"Chinese spirit"
"Every monday morning when all teachers and students of our school are watching our national flag and school flag rising up, I feel deeply proud. I'm proud of being a Chinese. One of the most ancient countries in the world, China shines in various fields in modern times. She has many outstanding scientists and inventors whose creations have benefited several generations (...)"

"My three families"
"I have three families - my warm home, my belowed school and my belowed country. I love my warm home because I have my selfless mom and dad. My school is another belowed familly. In her arms we are very happy. I love her as deeply as I love my teachers who are kind, humorous and knowledgeable. I love her as deeply as I love my classmates who are friendly, honest and helpful. I love her as deeply as I love the flowers and the plants in our school. How beautiful they are! I also love the vast land whose name is China (...)! I love her as deeply as I love our people who are brave and united (...)."

"A bright future"
(...) In the past 20 years China has been making dramatic progress as an economic and national power, and has attracted attention from all around the world. In 2008, China successfully hosted the 29th Olypic Games, far beyond the imagination of the rest of the world. During the Beijing Olympics, the gold medals achieved by Chinese athletes outnumbered any other country. As a Chinese student, I take great pride in my country (...)."

"A brand-new look for China"
"(...) the 29th Olympic Games were held in the capital of China, Beijing. Everyone who watched the opening ceremony was amazed by the fantastic performances, suprising fireworks and the incredible talent of the performers. Chinese athletes showed their courage and determination, winning 51 gold medals and rocking the whole world. Since 1949, China has become more and more unbreakable (...)."