新年快乐

Ja ja, det er meget længe siden. Nogle læsere har vi da, for det er der nogen, der har bemærket. Men vi er hverken gået under jorden eller druknet i censur - vi er simpelt hen druknet i travlhed, som jeg her skal forsøge at give et overblik over.

Først og fremmest fik vi besøg af Ulriks far. Han skal selvfølgelig ikke have skylden for, at jeg ikke har skrevet på bloggen så længe, men hvis jeg skal fortælle, hvad der er sket siden sidst, så er det altså her, jeg skal starte. Som det kan ses på billedet, så integrerede han sig virkelig godt. Og vi fik en rigtig dejlig uge sammen, før Jens rejste videre til Thailand for at fejre jul.

God idé! Det ville vi også gerne have gjort, men for det første skulle Ulrik arbejde, og for det andet havde vi lige en flytning, der skulle klares. Den gik nu ganske let og smertefrit med lokal arbejdskraft fra det nærmeste hjørne, og vi er blevet rigtigt glade for den nye lejlighed!

Jeg ved godt, at det er et tabubelagt emne, men juletræer i plastik er altså en genial opfindelse. Da vi endelig, efter 4 dages forhandlinger med supermarkedet om, hvis problem det var, at der ingen juletræsfod var, kunne folde vores træ ud, blev vi super begejstrede. Man sætter grenene lige som man vil, der er ingen skævheder, nålene bliver siddende på, og når man er færdig med træet folder man der sammen og pakker det ned til næste år. Vi gør virkelig livet besværligt for os selv i Danmark ;-)

Det blev en meget traditionel jul med kalkun med pæbler (det kalder vi den kinesiske mellemting mellem æbler og pærer), brunede kartofler og riz à l'amende. Gaven var to poser Haribo... som Ulrik vandt, verden kan være uretfærdig. Heldigvis vandt Clara dem tilbage, da vi prøvede igen dagen efter med Wayne, vores amerikanske ven, som synes, at riz à l'amende er noget ulækkert noget. Det er det også. Især uden kirsebærsovs, som det ikke lykkedes os at finde herude. Alt i alt en god jul med glade børn, gode gaver, lækker mad.... og sol.... når man først har prøvet jul i klip-klapper er man altså ligeglad med, om den er hvid eller ej. Så er det sagt. Men børnene er vist ikke enige ;-)

Nytårsaften fejrede vi hos os med Jan og Betina og deres to små drenge. Ulrik sad fast i trafikken men nåede det lige... Det blev en hyggelig og stille aften - i bogstaveligste forstand, for kineserne gider altså ikke bruge deres krudt på vores nytårsaften. Ikke så meget som en enkelt kineser, blev det til. Så vi venter på deres nytår i februar. Skik følge eller land fly ;-)

D. 2. januar fik vi så besøg af Dorte og Oscar fra Vietnam. Det var super at se dem her :-) Joachim og Oscar er gamle bedste venner, og de snakkede hele ugen... Dorte og jeg er også gamle bedste venner, så det gjorde vi også, og jeg savner hende allerede... Håber vi når at tage et smut til Hanoi og besøge dem, før de vender tilbage til Danmark til sommer.

Hvad ellers? Tjae, byen er præget af hængt kat for tiden. "Just hanging out", siger Ulrik om katteskeletterne rundt om i bybilledet. Kineserne spiser kat sammen med meget lange slanger. Det symboliserer drage og tiger. Jeg ved ikke, hvad der er værst. Ulrik har lige spist noget på flyveren, hvor der var tænder i. Han vil ikke vide det :-)

Der er meget mere at fortælle, men vores forbindelse er dårlig og smider mig af nettet hele tiden, så det må blive i næste post. Jeg har også en del interessante billeder...

Indtil da kommer her en tekst, som man kan filosofere lidt over. Det er fra et skilt på en græsplæne uden for Shenzhen Airline's kontorer. Det er muligt, piloterne ikke drikker her, men så ryger de altså et eller andet mærkeligt....

"The fragrant grass is blue and green, what is stepped on to bear".

Smukkere kan det vist ikke siges, vel?

Og så Godt Nytår forresten. Det er det, der står i overskriften. Tror jeg!