Glæden ved Guilin

Det er, indrømmet, begrænset hvad vi har rejst i Kina i vores første år herude. Dels har vi haft rigtigt mange besøg, og udforskningen af lokalområdet har været nok for både os og vores gæster, dels har arbejdet fyldt meget, og når vi endelig har haft fri, har vi haft trang til... tjae, at komme væk fra kineserne (no offense...).

Vi satser imidlertid på at udforske mere af landet her i vores andet år, og lagde ud med en tur til Guangxi-regionen og Guilin i skolens første ferie (den hvor man spiser Moon-cakes... en ekstremt ulækker tradition... no offense igen).

Guangxi er nok den region, som kineserne selv er mest stolte af. Den er berømt for sit blide klima og sine ikke mindre end fantastiske landskaber, som blandt andet for nylig har inspireret til de flyvende bjerge i Avatar. Når man fortæller kineserne, at man skal til Guilin, bliver de fraværende i blikket og flyder hen i overstrømmende beskrivelser... som stik imod kineserne traditionelle trang til overdrivelse her viste sig at holde stik!

Vi ankom til Guilin om aftenen og blev mødt af vores guide, Wan, i lufthavnen. Kina er et svært land at rejse i, primært på grund af sprogvanskeligheder, og har man kun begrænset fjumretid, som vi havde, er det en stor fordel af blive guidet rundt! Guilin er en smuk by med alleer, runde og bløde bjerge i horisonten og dansende mennesker ved flodbreden. Der hviler en ro over det hele, som vi bare sugede til os efter vores noget mere brutale verden i Shenzhen.

Om morgenene blev vi hentet af vores chauffør og Wan og kørte nordpå til bjergbyen Longshen. Longshen er befolket af minoritetsfolket, Yao, hvor kvinderne for 80 kina-penge (stort set det samme i danske kroner) ruller deres hår ud, som går helt ned til gulvet. Det droppede vi nu.

Det lykkedes dog Ulrik at stjæle sig til et billede, som vi af respekt for Yao-folket ikke viser her. I stedet for udslået hår nød vi en rigtig lækker, lokal frokost hos en familie, hvor mor svingede wokken, far gloede og den yngste prøvede at sælge os postkort.

Bagefter vandrede vi forventingsfulde op i bjergene med kurs mod Longshen Rice Terraces. Her strandede vi efter en længere tur sammen med andre forventningsfulde foran det, som efter sigende (og de ophængte plakater) skal være et af Kinas smukkeste syn, nemlig et kæmpe bjergområde totalt dækket af udspændte rismarker. Naturen drillede, som den plejer, fandt vi senere ud af, og dækkede det hele i tåge. Senere, da vi vandrede i markerne, fik vi dog allernådigst lov til at få en smagsprøve - og det var ikke mindre end fantastisk smukt!

Dagen efter tog vi sydpå til Yangshuo, som er endnu mere kendt for sin skønhed end Guilin. En smuk tur "off the beaten track", hvor vi kørte bjergkørsel sammen med de lokale. Prisen for en ikke mindre end hasarderet tur var igen nogle fantastiske billeder!

Undervejs gjorde vi holdt i en lokal landsby og sejlede på Li River. Smukt, smukt, smukt. Om aftenen så vi et kæmpe lysshow på floden, skabt af den samme kineser, som stod for åbningsceremonien til OL. Spektakulært, storslået - og meget kinesisk.

Sidst men ikke mindst overnattede vi på Li River Retreat - et fantastisk hotel (uden fjernsyn til børnenes overraskelse) igen "off the beaten track". Udsigten fra morgenmadsrestauranten kan ses på billedet herunder.

Den sidste dag cyklede vi i fire timer uden at se en eneste turist. Så besteg vi et bjerg, Moon Hill, og så cyklede vi igen i to timer. Gennem små landsbyer med sovende babyer, pløjende okser, risplantende bønder og kortspillende, gamle mænd. Det var et besøg i "postkort-Kina", som vi aldrig glemmer!

Alt i alt en fantastisk tur til et Kina, som på mange måder er diamentralt modsat det Kina, som vi befinder os i til daglig. Skønhed, blidhed, imødekommenhed - modsat brutaliteten i det fremadstormende Shenzhen. En god fornemmelse som gav lyst til flere eventyr i Kina.

Eneste minus ved turen - at vi fløj med Shenzhen Airlines hjem. Det gav os nemlig en forsinkelse på 14 timer og en overnatning på Hainan, en tropisk ø syd for Shenzhen, hvor vi på grund af tordenvejr (den officielle forklaring - rygterne går om et fly på banen) tilbragte en forfærdelig nat på et hotel, hvor det regnede fra loftet og panelerne var levende.

Tja, så kom børnene jo med far på job, kan man sige. Hvad de lige synes om det - det er en anden historie. Som dog ikke skal ændre ved vores glæde ved Guilin :-)

Clara om QSI

Hej allesammen!

Som I kan se har jeg ikke skrevet på bloggen endnu, og det her er min første gang (: Jeg vil godt fortælle lidt om min skole - QSI, som står for Quality Schools International.

Internationale skoler er meget forskellige fra danske skoler. Vi starter kl. 8:30, og slutter skolen kl. 16:00. Efter skolen byder de på en masse sjove aktiviteter, fx: volleyball, fodbold, basketball, badminton, drama, touch rugby, fitness, cross country running, svømning og skak. Men det er kun for Middle School, som jeg går i. Alle aktiviteterne er efter skolen, og slutter kl. 17:30. Når du nu øver dig på en af sportsgrenene, så er der en coach, som kan hjælpe dig og undervise dig. Efter en eller to måneders undervisning, vælger coachen de tolv bedste spillere til den sport. Og så tager de tolv spillere til en tre dags turnering kaldt SDRC (Southern Delta Regional Conference), hvor fem eller fire forskellige skoler samles ved en af skolerne og spiller mod hinanden (du sover hos en fremmed.) Jeg prøvede med fodbold holdet, men kom ikke på det ): Det var alligevel værd at prøve. Nu starter touch rugby sæsonen, og jeg vil prøve det. Jeg er rimmelig hurtig, så det er noget jeg kan være god til.

Bortset fra aktiviteterne, går skolen godt og jeg er lige rykket til Middle School. Middle School er for 11 årige til 13 årige hvilket er fedt nok, men når man er i Middle School skal man have styr på meget og lave Community Service (arbejde friviligt for folk og skolen).

Jeg har glædet mig så meget til at endelig kunne være blandt de lidt større børn. Og så kan jeg nu også prøve alle de der aktiviteter, ture til stranden, og bowling. Jeg glæder mig også enormt meget til november, der er der en Lock In. En Lock in er hvor hele Middle School (hvis de vil) kan sove på skolen, og have det sjovt. Jeg har aldrig prøvet det, og det lyder super fedt. Jeg var forleden også på stranden med Middle School, det var en god oplevelse (:

Det er snart Halloween, og mig og mine venner skal klæde os ud og skræmme folk (jeg skal være en død cheerleader). Jeg får gode karakterer, og jeg har gode venner. Faktisk er jeg rigtig glad herude, men savner jer selvfølgelig også.

Jeg håber I har det godt og snart kommer ud og besøger os. Vi ses (: