Familieforøgelse

Så er der nyt på familiefronten herude fra - vi har nemlig lige haft besøg af seniorerne i børneflokken, Anna og Henrik, og deres mor Vibeke. Ti dejlige dage som gik alt, alt for hurtigt - fra vi hentede dem ved færgelejet i Shekou, og til vi satte dem på lufthavnstoget i downtown Hong Kong mættede af indtryk (samt en masse mærkelig kina-mad).

Det blev til sightseeing, shopping, massage en masse samt ikke mindst fire ture på Nanshan-bjerget tidligt om morgenen, hvor aftenens udskejelser hurtigt blev forbrændt. Energiniveauet var i top - der blev gået, cyklet og fræset rundt på scooteren. Særligt Anna nød at mærke vinden i håret, når hun sad bag på Ulrik på vej ud i byen for at kigge efter mærkelige ting (som Anna har det med at mangle og få et pludseligt behov for :-)).

Vi var i det hele taget imponerede over vores gæsters appetit - både på oplevelser og på kinesisk mad. Guderne skal vide, at vi prøvede at skræmme dem ved at sætte den ene stærke og ikke mindst stærkt lokale ret foran dem efter den anden. Men de blev ved med at synes, at kinesisk mad er fantastisk - selv efter en tur på det lokale marked, hvor hundesæsonen nu er sat ind (se senere post). Det smagte vi dog IKKE. Selv Henrik, som ellers ikke var til at få til at kapitulere overfor mærkværdighederne i de lokale retter, ville "vove" (bemærk ordspillet - Anna, den kunne du have fundet på!) sig ud i hunderetterne. Så vi holdt os til vandmand. Det eneste positive ved at vores kina-venlige gæster nu er rejst er, at vi kan få lov til at spise pasta og pizza ind imellem ;-)

Det var skønt at have dem her. Skønt at dele vores oplevelser med dem. Interessant at tale kinesisk historie med Henrik, som er midt i "Vilde Svaner". Sjovt at se dem grine over de mange kinesiske mærkværdigheder. Dejligt at se deres overskud, når de for femogtyvende gang blev bedt om at smile til fotograferne - de lokale kinesere, som ville have billeder af en flok aliens (bemærk at Clara er højere end den ca. 100-årige kineser, som bad om at få taget et billede - og som formentlig ikke har set mange udlændinge i sit liv!).

Heldigvis fik vi også tid til bare at være hjemme og at være familie - Henrik indtog sofaen (selv om den er stor, var det ret mange siddepladser det gik ud over), og Anna fik øvet nogle nye numre på guitaren med Ulrik.

Ikke mindst blev der også tid til at tale fremtid. Anna blev vist rundt på den internationale skole herude af naboernes svenske dreng, og heldigvis blev hun ikke skræmt væk. Hun efterlod i hvert fald et par sko - samt en foreløbig hensigtserklæring om at komme ud og bo nogle måneder hos os efter sommerferien og prøve, hvad det vil sige, at gå i en international skole. Henrik håber vi at indfange med hans rygsæk, når han efter endt gymnasium sikkert skal ud og udforske verden og forhåbentlig tager et længere stop hos os.

Det var trist at sige farvel og der blev tudet godt i taxien, efter at vi havde vinket farvel i Hong Kong. Heldigvis ses vi snart igen! Vi er super glade for at have delt nogle rigtigt dejlige dage med dem - og vi glæder os allerede til deres næste besøg :-)