TILLYKKE!

I dag er det Kinas fødselsdag - en "yngre dame" på 60 år med et farverigt liv bag sig, som vi stadig har svært ved at forstå. Vi har lige set dem hylde ham i fjernsynet - formand Mao på verdens største maleri. Mere end 100.000 mennesker i en parade på Den Himmelske Freds Plads. Alt fra militærudstyr til Disney-lignende, rullende paladser, vinkende børn med balloner og kvindelige, meget skrapt udseende soldater i lårkort. Et imponerende og totalt grotesk skuespil på én gang. Foran en række af ensartede mænd med for store briller, heriblandt den vigtigste som stort set deler efternavn med den nationale øl: Hu Jintao. At de kan gå i takt er der ikke tvivl om - deres militærflyvning var piloterne her omkring dog ikke imponerede over. Især ikke eftersom deres træning til den har lukket luftrummet over Beijing i nu snart to måneder.

Det hele klappede og gik som det skulle - selv himlen var blå. Den havde nu også fået en del kemikalier på det sidste for at forhindre, at den skulle blive lige så grå og regnfuld som den, vi har måttet slås med nede i Syden på det sidste.

Vi bor langt væk og har ikke mærket det store til forberedelserne til den store dag - bortset fra at nettet har været endnu sværere tilgængeligt end det plejer, og at der har været mange fly-forsinkelser. Og så er der kommet røde flag op over det hele, som vajer i vinden og truer med at falde ned, fordi de ikke er sat ordentligt fast. Samme indtryk med paraden. At det hele kunne vælte, hvis der var én, der skubbede til det. Kineserne kan lide det stort og flot, men de har det med at bekymre sig mere om facaden end om fundamentet. De som har læst Vilde Svaner, ved hvad det handler om. Det har kineserne ikke, da bogen stadig er forbudt herude. Vi har købt et par eksemplarer til vores kinesiske venner - om de læser den, ved vi ikke. Om de vil vide, hvad der virkelig skete, ved vi heller ikke. "Vi taler ikke om Kulturevolutionen", sagde en kinesisk advokat til os forleden. Måske er det for tæt på. Måske kræver det en fordybelse og en (selv)ransagelse, som der ganske enkelt ikke er tid til i kapløbet om at blive supermagten over dem alle.

Er på gyngende grund nu og vil slutte. På sofabordet ligger Mao's biografi, skrevet af den samme forfatter som til Vilde Svaner. Kan varmt anbefales. Måske kommer den også til Kina engang. Men det bliver helt sikkert ikke lige med det samme.