Som I kan se har jeg ikke skrevet på bloggen endnu, og det her er min første gang (: Jeg vil godt fortælle lidt om min skole - QSI, som står for Quality Schools International.
Internationale skoler er meget forskellige fra danske skoler. Vi starter kl. 8:30, og slutter skolen kl. 16:00. Efter skolen byder de på en masse sjove aktiviteter, fx: volleyball, fodbold, basketball, badminton, drama, touch rugby, fitness, cross country running, svømning og skak. Men det er kun for Middle School, som jeg går i. Alle aktiviteterne er efter skolen, og slutter kl. 17:30. Når du nu øver dig på en af sportsgrenene, så er der en coach, som kan hjælpe dig og undervise dig. Efter en eller to måneders undervisning, vælger coachen de tolv bedste spillere til den sport. Og så tager de tolv spillere til en tre dags turnering kaldt SDRC (Southern Delta Regional Conference), hvor fem eller fire forskellige skoler samles ved en af skolerne og spiller mod hinanden (du sover hos en fremmed.) Jeg prøvede med fodbold holdet, men kom ikke på det ): Det var alligevel værd at prøve. Nu starter touch rugby sæsonen, og jeg vil prøve det. Jeg er rimmelig hurtig, så det er noget jeg kan være god til. Bortset fra aktiviteterne, går skolen godt og jeg er lige rykket til Middle School. Middle School er for 11 årige til 13 årige hvilket er fedt nok, men når man er i Middle School skal man have styr på meget og lave Community Service (arbejde friviligt for folk og skolen).
Jeg har glædet mig så meget til at endelig kunne være blandt de lidt større børn. Og så kan jeg nu også prøve alle de der aktiviteter, ture til stranden, og bowling. Jeg glæder mig også enormt meget til november, der er der en Lock In. En Lock in er hvor hele Middle School (hvis de vil) kan sove på skolen, og have det sjovt. Jeg har aldrig prøvet det, og det lyder super fedt. Jeg var forleden også på stranden med Middle School, det var en god oplevelse (: Det er snart Halloween, og mig og mine venner skal klæde os ud og skræmme folk (jeg skal være en død cheerleader). Jeg får gode karakterer, og jeg har gode venner. Faktisk er jeg rigtig glad herude, men savner jer selvfølgelig også.
Jeg håber I har det godt og snart kommer ud og besøger os. Vi ses (:
Very good.
ReplyDelete