Hej alle!Dette er så den første beskedne start på en blog, som forhåbentlig vil hjælpe os med at holde kontakten med venner og familie i Danmark, imens vi udforsker livet og lykken på den anden side af kloden. Vi håber, at I vil byde ind med input og kommentarer og lover, at censur forbliver en by i Kina!
Shenzhen, hvor vi skal slå vores folder de næste tre år (i forstaden Shekou), ligger på den sydkinesiske grænse kun ca. en times sejlads fra Hong Kong. Man flyver til Hong Kong, hvorefter man tager en båd videre i direkte transit. En smart og eksotisk måde at komme til en helt anden verden på. En verden, hvor taxa-chaufførerne ikke kan engelsk, hvor de ikke ved, hvad en en cola er, og hvor der sælges levende tudser i det lokale supermarked.
Vi har tilbragt mange lange vintermåneder med at forberede vores rejse. Både praktisk (på billedet sælger børnene deres legetøj på loppemarked) og mentalt. Der er mange ting at tage stilling til, når man forlader dem, man elsker - blandt andet "verdens bedste børn", Anna og Henrik. Vi glæder os til at tage imod dem herude og leve nogle vigtige kapitler af vores rejse sammen med dem. Invitationen er også givet videre til den bredere familie og venneskare. Vi håber, rigtigt mange vil tage imod den :-)
Fortsættelse følger!
Hej Mette og Ulrik (i det fjerne - nej ikke saa fjernt endda, faktisk er du jo taet paa). Det er en fin blog - har allrede favorittet den....Kh Dorte
ReplyDelete